top of page

Her er nogle forslag til skriveøvelser, hvis du,undervejs i din skrivning af historier, går i stå og lige skal have en ide til at komme videre. Det kan også være, at du bare rigtig gerne vil i gang med at skrive, men ikke lige ved, hvordan du skal komme igang. Fat pennen eller tasterne og skriv løs. Jo mere du skriver, jo nemmere og federe en oplevelse bliver det!!!

Husk altid at læse din tekst HØJT ud i lokalet selvom du er alene, på den måde opfanger du hurtigt, hvis du har glemt et ord, har skrevet et ord for meget, har glemt punktummer og naturlige pauser. Det er vigtigt... fordi den der modtager din historie, kan ikke vide, hvad der foregår inde i dit hoved og kan derfor ikke gætte sig til de steder, hvor der måske mangler et punktum et ord osv. Hvis det bliver vulapyk for modtageren, så ender de med ikke at læse din historie færdig... og det var jo ikke meningen... vel? ;O)

1 juli 2014

Skriveøvelse

TILLÆGSORD!!!

  • Skriveøvelse 10-15. min.

Tillægsord der beskriver giver også en masse liv til historien/teksten, MEN BRUG BILLEDSKABENDE tillægsord.

 

Ex.

 

Der kom to piger valsende ind ad døren

 

 

Ex. Glasdørene glider op og det giver gennemtræk i huset

 

Glasdørene glider hviskende op og man mærker et pust af gennemtræk….

 

FIND GERNE SELV PÅ NOGLE BILLEDSKABENDE tillægsord, de skal bare give mening og forståelse for modtageren. Sæt dem ind i din mappe!

 

  •  

Hun snakkede til babyen

Hun snakkedetil den baby.

 

Jernet var varmt.

Jernet var varmt

 

Hun havde gået rundt som en idiot med et smil, af fryd.

Hun havde gået rundt som enidiot med det smil, af fryd.

                

Hendes krop blev fremhævet af kjolen. Den gjorde ikke noget godt for hende.

Hendes rullepølselignende krop blev ekstra fremhævet af den    kødfarvede kjole. Den gjorde ikke noget godt for hende.

 

1 juli 2014

Skriveøvelse

Skriveøvelse 10-15 min.

Dynamik og handling i teksten foregår i udsagnsordene.

Ex. at være, at blive, at komme, at sige , at råbe, at synge

MEN, det bliver for kedeligt, hvis vi kun bruger de almindelige udsagnsord.

Ex. ved et skænderi:

  • ”Du er så snot dum,” sagde Bente, men Alfred svarede igen, ”men du er meget dummere.” ”Nej, duer dummest,” råbte Bente. ”Vel er jeg ej,” sagde Alfred.

 

 

  • ”Du er så snot dum,” hvæsede Bente, men Alfred skreg hidsigt tilbage, ”Men du er meget dummere!” ”Nej du er dummest,” bragede det ud af Bentes mund. ”Vel er jeg ej,” snøftede Alfred.

 

Skriv selv en masse ord der beskriver…..

 

Når man larmer:  bragende, rabalderende,

 

Når man siger noget: råber, stønner, hvisker, græder, fremstammer, hvisker, gnækker……

 

Når man bevæger sig:  løber, går, skøjter, slentre, lister…

 

At lugte noget: pruttende, stinkende, fisende, duftende

 

 

At holde noget:  bærende, løftende,

 

BRUG EVT. SYNONYMORDBOGEN PÅ COMPUTEREN!

1juli 2014

Skriveøvelse

 
  • Skriveøvelse ca. 10 min.

Skriv en tekst, en situation hvor der sker noget, der absolut ikke kan gøres om bagefter (Point of no return):

  •  

Han havde tænkt på det så mange gange før. Han havde forestillet sig, hvordan det mon ville se ud? En masse billeder fo´r igennem hovedet på ham, i det øjeblik han stak kniven i ryggen på Malthe. Han var nødt til at presse den hårdt, for kniven gik ikke nemt igennem tøjet og huden. ”Hvad helvede har du gang i?” skreg Malthe hysterisk og højt…

1 juil 2014

Skriveøvelse

  • Skriveøvelse ”Replikker” ca. 10 min husk stavekontrol:

Replikker i en historie giver liv, bevægelse og handling. Forsøg ved hjælp af mest muligt dialog/samtale, at vise hvordan en indkøbstur i et supermarkedforegår, hvis man enten er…

  • En meget træt mor der har været længe på arbejde og nu skal handle med to trætte og sultne børn.
  • En forelsket dreng, der ser sin drømmepige ovre ved slikket.
  • En troldmand, der sammen med sin troldlærling skal finde nogle ingredienser til en eliksir/trylledrik.
  • To kammerater der har hele kurven fuld med slik og dernæst finder de ud af, at de har tabt deres penge.

30 juli 2014

Skriveøvelse

Skriveøvelse ca. 10 min:

Skriv en kort historie om en toilet rulle, skriv den som fantasy, et eventyr, gys, krimi, blog, morsom, rørende….

Brug stavekontrol hvis I skriver på computer.

 

30 juli 2014

Skriveøvelse

Skriveøvelse 3x 5 min.:

Vælg mellem en af de tre ting – æble, knogle, hammer.

Kig på tidslinjen og vælg selv hvor i historien du skriver fra.

  • Skriv noget sjovt med/omkring tingen
  • Skriv noget uhyggelig hvor den samme ting medvirker
  • Skriv noget romantisk/trist hvor den samme ting medvirker

30 juli 2014

Skriveøvelse

  • Skriveøvelse ca. 10 min husk stavekontrol:

Lad som om du er en ting.. en sofa, et kamera, en is, en bog etc.

Lad som om at du /tingen kan tænke og lad tingen fortælle, hvad du synes om os mennesker.

Ex: En dyne…

”Åh nej, nu ringer vækkeuret, jeg krammer hende lige en ekstra gang så hun bliver liggende. Jeg kan ikke fordrage, når hun rejser sig og forlader mig om morgenen. Så kan jeg bare ligge her helt ene og forladt, alene hele dagen og vente på, at det bliver aften igen”

 

Ex: En stol…

”De skulle bare vide, hvor tunge de er hver gang de sætter sig i mig. Bare jeg havde nogle arme så jeg kunne nive de, i rumpen rigtigt hårdt, så de hoppede og spjættede og aldrig satte sig gen”

Please reload

bottom of page